Dear Abandonia visitors: Help us keep Abandonia free with a small donation. Abandonia is like an old gaming arcade with only original games. Abandonia helps you have fun four hours and years. If Abandonia is useful to you, please help us forget fundraising and get back to Abandonia.


When Abandonia was founded it was to collect and present all old games where the copyright protection had been abandoned, hence the term ’abandonware’ and the site name Abandonia.com. We are still keeping the site open and free and will appreciate your support to help it stay that way.

‐ Thank you from the Abandonia Team

We are trying to make it easy for people in every country to donate. Please let us know how we could make it easier for you.

Please give whatever you can to help us.

Amount: Currancy:

or
select language!
Polish
password:
not a member yet? register here! forgot your password? reset here!

PobierzUltima VI - The False Prophet

Ultima VI - The False Prophet
 
Producent
Wydawca
Rok Wydania
W skrócie
Rozmiar
1964 kb
Kompatybilność

 

Buy it






Enormt. Det er det ord, jeg kommer til at tænke på, når jeg tænker på Ultima 6. Dette var spillet, der åbnede dørene for alle de geniale RPGs vi har i dag. Lige en ting, du behøver ikke at have spillet de første 5 spil i Ultima serien for at spille dette. Jeg er sikker på, at det ville gøre spillet til en rigere oplevelse, men jeg spillede dem ikke, og bemærkede det aldrig.

Den første ting du muligvis vil se og som er ret originalt i spillet, er skabelsen af din karakter. Du behøver ikke generere tal for visse egenskaber. I stedet skal du besvare en række spørgsmål fra en sigøjner, som vil definere, hvilken slags karakter du vil få. Når spørgsmålene er besvaret, springer du fluks til indledningen af spillet og efter denne direkte ind i kamp! Selvom tallene har en betydning igennem spillet, vælger du selv, hvilken vej du vil tage, så hvis du ønsker at bruge magi, anskaffer du bare en bog med trylleformularer eller, hvis du ønsker at være en kriger i stil med Conan, kan du frit bruge alle slags våben.

Det var nok det smukkeste spil på den tid med 256 farvers grafik og komplette unikke portrætter for hver eneste person i spillet, selv trylleformularerne havde flotte effekter. Spillet spilles isometrisk set fra oven, der vises i venstre halvdel af skærmbilledet, mens resten af skærmbilledet anvendes til inventarlisten, brugergrænsefladen til at føre samtaler og handlingsknapperne. Spillet er simpelthen genialt. Du kan interagere med alt, der er der; Flytte rundt på stole, spille på musikinstrumenter, sejle med både og skibe, og endda ride på heste for at komme hurtigere omkring. Sansen for detaljer er simpelthen fantastisk og alt dette gøres ved hjælp af et simpelt flyt, tag, brug interface. I spillet kan du stort set gøre, hvad du vil. Du bliver ikke forhindret i at gøre noget eller gå hvor hen du vil og du kan være enhver slags Avatar, du vælger at være.

Alle NPC'er (Non Player Characters) i spillet har deres eget liv og personligheder, hvilket giver spillet en meget rig atmosfære. De lægger sig alle til at sove om natten og går på arbejde om dagen. Du taler til dem ved at gentage visse ord, der vises fremhævet, når de taler, eller ved at angive nogle bestemte ord såsom "Name" (navn), "Job" (arbejde) og "Join" (slut dig til os). Sommetider vil en NPC give dig et vink om, hvad du skal sige til en anden for at komme videre i missionerne. Og når vi nu taler om missioner, er der godt nok mange. I hver enkelt by får du mindst et mysterium at løse, eller en sammenslutning du kan melde dig ind i, osv...

Verdenen er ubetinget enorm. Jeg har brugt timer på bare at vandre omkring og forsøge at finde interessante og skjulte steder (og der er masser!). Stort set hvert eneste bjerg har en indgang til en underjordisk hule eller to, som vil give dig masser af skurke at dræbe og guld at samle op, for ikke at nævne alle de interessante genstande (magiske og almindelige) som du kan finde ved at vandre igennem dem. Der er også steder udenfor de underjordiske huler, hvor fjenderne bare dukker op ud af det blå, så du aldrig løber tør for spænding og genstande, som kan samles op.

En hurtig omtale af musikken/lyden i spillet: Jeg havde kun en intern PC højtaler, da jeg oprindeligt spillede spillet, så de rare og beroligende adlib lyde der dukkede op, da jeg startede spillet op i DOSBox, kom som en ganske behagelig overraskelse. Jeg har ikke genspillet spillet længe nok til at høre alle sangene i spillet, men indtil videre er der et ganske bredt udvalg og jeg er ikke blevet træt af en af disse endnu.

For at sammenfatte det hele er dette et spil, ingen RPG fan må gå glip af. Det er et af de mest indholdsrige RPGs, selv den dag i dag, og selv grafikken holder sig godt. Manualen, der er inkluderet i pakningen, har du brug for til at besvare de spørgsmål Lord British stiller i begyndelsen af spillet (Kopi Beskyttelse). Prøv at finde kortet over verdenen på nettet - det vil helt sikkert være en hjælp, og skriv altid placeringen af interessante/nødvendige steder ned ved hjælp af en sekstant eller en trylleformular, da der er så mange, at du snart vil glemme, hvordan du kommer derhen.

God fornøjelse med eventyret!



Bemærk: kort og manual følger med spillet. Du skal bruge manualen for at besvare de spørgsmål, som Lord British stiller dig i starten af spillet. Når disse er besvaret korrekt, vil han give dig en nøgle, der åbner slottets porte. Uden denne nøgle kan du ikke forlade slottet.

 

 

Part of the Ultima Series


advertisment

Recenzent: mika / Obrazy z gry: Geezer / Archiwum z grą: mika / Przetłumaczył: Vasilios / share on facebook
 

User Reviews

Jeśli podoba Ci się powyższy tytuł, spróbuj również:

 
Gatunek:
Symulacja
tematyka:
perspektywa:
 
Gatunek:
Symulacja
tematyka:
perspektywa:
 
Gatunek:
RPG
tematyka:
Fantasy, Średniowieczna,
perspektywa:
Ninja Casino Games


Your Ad Here