Selvom Abuse ved første øjekast kan virke som endnu en typisk action-shooter, så er det nu ikke helt sandt. Jojo, det ligner et almindeligt action spil og historien er ikke særlig opfindsom, men det der gør dette spil specielt er kontrollen af karakteren. Jeg er ret sikker på at det her er det første PC spil der benytter både mus og keyboard til kontrol på samme tid.
Ved at bruge keyboardet kan du bevæge din karakter rundt på kortet, imens du uafhængigt styrer dit sigtekorn med musen. Resultatet er meget interessant og vil tage noget tid at vænne sig til, men det er så flydende at du vil elske det. Det gør også spillet mere udfordrende, fordi du er nødt til at koncentrere dig om to ting. Når du først mestrer denne måde at styre på, vil du kunne lave manøvrer du ikke tidligere troede var mulige.
Med hensyn til historien skal du ikke forvente noget særligt. Den er simpel, ikke særlig fantasifuld, men den holder spillet kørende. Du er en fange der bruger sit liv på at sidde i et fængsel hvor der foretages forskellige eksperimenter på de indsatte. Der sker selvfølgelig det at en af disse tests går galt og en altødelæggende pest kaldet ABUSE slipper løs. Alle bliver inficerede, men af en eller anden mærkelig grund er du imun overfor den. Du finder en bortkastet kampdragt og drager så afsted for at undslippe fængslet og redde verden.
Det vil dog ikke blive let. Selv på den letteste sværhedsgrad er Abuse meget svært. Med mindre du har en god portion tålmodighed og nerver af stål, er dette spil ikke noget for dig. I starten af din flugt skal du kæmpe imod et slags mekaniseret fængsels forsvars system, men som du kommer længere frem, vil du begynde at rende ind i diverse mutanter, der ikke vil være lette at slå ihjel. Der vil være forskellige opgraderinger og våben til at hjælpe dig på din flugt. Gameplayet er meget simpelt - bare løb rundt, skub til kontakter og dræb alt der bevæger sig. Det burde være simpelt nok...
Grafikken. Tjae, det er meget pænt lavet, men kan godt blive kedelig efter lang tids spillen. Banernes tema består primært af mørke, stål, rustne koridorer og huler. Ikke specielt iøjnefaldende eller åndeløst spændende, men pænt nok til at holde dig interesseret i at komme til næste bane. Eksplosionerne, våben ilden, teleport og andre speciel effects er alle lavet pænt så der er ingen indvendinger til det.
Lydene er meget uhyggelige og passer godt til spillets overordnede atmosfære. Mutant skrigene vil trænge igennem dine knogler, imens maskinernes brummen i baggrunden vil holde dig oppe på mærkerne hele tiden. En detalje jeg virkelig godt kan lide er at du kan høre når mutanterne hopper ud af deres kokoner, før du faktisk kan se dem. Dette bidrager en hel del til atmosfæren, fordi du tit står i midten af et rum og venter på at finde ud af hvorfra monstrene vil angribe.
Nå, nu skulle du kende alt det grundlæggende. Hvis du kan lide hvad du har læst indtil videre, vil jeg anbefale at du downloader og prøver det. Hvis ikke, så spar noget tid og besøg en af de andre genre sektioner! En karakter på 4 for at bringe nogle nye ting til genren, men dog samtidig falde lidt af på den på andre områder.