Du er anføreren ombord på et lille rekogniserings rumskib der er ude at samle informationer for et stort fabriks-rumskib, men lige pludselig bryder alle dine systemer sammen, du mister kontrollen og er tvunget til at lande på en vild og ukendt planet. Jeg ved godt historien ikke lyder særligt original indtil videre, men den bliver bedre meget snart.
Du starter i begyndelsen som piloten "Tom Driscoll" og du skal forberede dig på turen med rumskibet. Denne korte prolog, vil introducere dig for karakteren Tom og du vil også finde ud af nogle nyttige ting om din mission.
Men der skete noget imens din karakter sov. En af dine hold kammerater har begået selvmord. Eftersom officerene og kaptajnen ønsker at finde ud af hvad der er sket, er en stor sektion af skibet blevet afspærret af sikkerhedsvagterne. Nu skal du så træffe dit første valg: Vil du tage dit lille rumskib og fordufte fra det store fabriksrumskib, eller vil du snuse rundt, finde ud af noget omkring dødsfaldet, og finde et par nyttige ting? Det er ikke en beslutning der er afgørende for resten af spillet, men du vil lære mere om kontrollen og om at løse problemer i spillet, hvis du bliver på fabriksrumskibet. Der er forresten også ting på det store rumskib der vil gøre dine senere eventyr en hel del lettere.
Nå, men når du drager afsted i dit rumskib, vil du lære "Rainer" at kende, en videnskabsmand der kan hjælpe dig med problemer på flyveturen. Han er også en meget vigtig og hjælpsom karakter. Efter du er styrtet ned, vil dine umiddelbare indtryk af denne sære jungle snart blive knust, idet dit rumskib eksploderer.
Da du genvinder bevidstheden, er du omringet af underlige med smukke cataliens (katte væsener), der ikke vil æde dig, lige nu. Ved hjælp af dygtige forhandlinger og gode manerer, vil du hurtigt gøre dig fortjent til disse cataliens' tillid og en fantastisk rejse begynder.
Albion er et af den slags RPG's hvor jeg kun kan sige det følgende: Hvis du aldrig har taget dig sammen til at spille det, så ved du ikke hvad et godt RPG er! Det har ikke realistisk 3D grafik, ej heller et kæmpe persongalleri som moderne spil, men det har sin helt egen charme. Grafikken er god (2D fugleperspektiv OG 3D first-person perspektiv), lydene er varierende og formidler en fed stemning, og kontrollen er simpel og let at gå til.
Kampene er runde-baserede (skrig nu ikke), men ikke desto mindre meget spændende. Ligesom på et skakbræt skal du flytte dine karakterer til den rette position. Du skal også reagere på fjendens bevægelser. Der er et stort udvalg af våben du kan bruge. For det første er der våben med kort rækkevidde, som sværd, økser og stave, og også langtrækkende våben som buer, pistoler (!) og armbrøste. Eftersom det er et RPG spil er der også trylleformularer til rådighed for dig. Du kan også vælge imellem mange forskellige typer rustninge.
Et andet positivt aspekt er mængen af ting du finder. Hver eneste ting har en funktion og en værdi. Husk altid at prøve de ting af du finder på dine eventyr. Husk at tage dem med dig hvis du tror de kunne være vigtige eller sælg dem ved den næste forhandler. Med guld du modtager kan du købe ny udrustning til dine karakterer. (Jeg vil give dit et tip. Det hjælper ikke at du gemmer alt dit guld, for den totale vægt dine karakterer kan bære er begrænset og det er pladsen i skabe og kister også. Tjen penge og køb så bedre udrustning til dine karakterer. Dette gør spillet nemmere.)
Udover rustning og våben, er du nødt til at købe føde. Fordi dine karakterer bliver trætte efter et par kampe eller lange vandringer, bør du lade dem hvile en gang imellem.
Men du kan ikke sammenligne alle disse fede ting med selve historien. Den indeholder mange (og jeg mener MANGE) overraskelser og er meget gribende. Efter et par timers spillen hvor du er blevet draget ind i historien, kan du simpelt hen ikke stoppe igen! Men pas på. Det er et langt spil og du vil ikke fuldføre det på et par timer (det tog mig to uger). Der er også nogle nye overraskelser og ting at opdage, hvis du spiller det flere gange.
Alt i alt er Albion et af de bedste RPG's nogensinde. En fængende historie, en vidunderlig verden, seje karakterer, meget god lyd og grafik, gør dette spil et must-have for enhver RPG fan, såvel som enhver anden spiller. Det fortjener et klart 5 tal, selvom jeg ville give Albion 10 hvis jeg kunne.