Dette er spillet, der startede den mest succesrige trilogi fra spilproducenten Silamrils. Det er et fantastisk RPG spil (hvis du er til den slags spil).
Nu til nogle af de ting, jeg virkelig godt kunne lide:
Du starter som karakteren Aramir, men selv hvis Aramir dør, fortsætter spillet (hvis du har andre medlemmer i din gruppe). Du kan rekruttere folk til at hjælpe dig på din vej, men pas på - de har forskellige personligheder (nogle er nyttige, andre er forrædere) som vil gøre spillet mere interessant. Afhængig af deres personlige mål og færdigheder, vil du have mere end én måde at få tingene gjort på.
Som med alle RPG kan du få dine karakterer til at udvikle sig til noget mere. Du har træningsfaciliteter til at styrke alle, steder du kan rekruttere folk (du kan også møde folk på din vej), ting du kan købe for at hjælpe med til at løse opgaven...
Det er ikke noget dårligt spil, ... Verdenen er kæmpe stor, så pas på du ikke bliver væk, grafikken er god, i forhold til den tid spillet blev lavet og der benyttes 3D (ikke imponerende efter vore dages standard, men husk på at spillet blev lavet i 1992).
Lyden kunne forbedres og jeg kunne ikke rigtig lide brugergrænsefladen, selvom den ikke er alt for kompliceret. Klik på handlingsknappen (action) for at give din karakter ordrer (såsom: rekruttér (recruit)). Klik på angrib (attack) for at kæmpe - men kampene er virkelig en af de dårligste ting ved spillet. Du kan vælge våben, men det virker som om at du kun slår tilfældigt ud mod fjenden. Du har ingen kontrol over kampen, bortset fra at give din karakter ordre til at angribe, hvorefter han slår ud efter fjenden.
Alt i alt vil jeg give dette spil karakteren 3. Det er et klassisk RPG (og jeg kan virkelig ikke lide denne genre), men det kunne stadig være så meget bedre.
Jeg har også inkluderet en løsning til spillet - den eneste jeg kunne finde (og den er ikke rigtig god - mange stavefejl, mange ting er ikke forklaret godt nok)...
Mad-E-Fact har endda leveret kopibeskyttelseskoderne til hele trilogien.
Bare et andet godt råd: Hvis du kører spillet i DOSBox, vil du have brug for at sætte hastigheden lidt op (du vil vide, hvornår du er der, når lyden ikke længere lyder hakkende), men det kan gøre det vanskeligere for dig at kæmpe (du kan rent faktisk gøre kampene lettere, ved at sænke hastigheden på spillet mere end det er tiltænkt).