Jeg elsker dette spil. Alt ved det. Punktum.
For mange år siden var der kun Avalon Hills Civilization. Det var et af de bedste strategiske brætspil - hvis ikke det bedste strategiske brætspil. Det er det stadigvæk, fordi det har det hele - tilstrækkelig kompleksitet, strategi, krig, handel, uforudsigelige situationer etc. - og alligevel formår det ikke at "overdrive" nogen af disse ting. De er alle perfekt balanceret. En historisk korrekt baggrund har heller aldrig skadet et strategisk brætspil, specielt ikke når spillet dækker hele den tidlige historie om menneskeheden. Et rimeligt bemærkelsesværdigt brætspil, skulle jeg mene...
I kølvandet på den første Civilization opstod der to forskellige udløbere. Der var en vis Sid Meier som spillede brætspillet og jeg behøver vel ikke nævne at han kunne lide det. En hel del. I 1991 udgav han sin egen version: Sid Meier's Civilization. Et spil, hvis triumf, ville vare i mange år frem.
Den anden udløber var Advanced Civilization, en udvidelse til Avalon Hills originale Civilization. Det havde en del forbedringer og dannede fundamentet for det spil vi anmelder her. Spillet blev tilfældigvis udgivet stort set samtidig med anden del af Sid Meiers Civilization serie. Gæt hvilken der solgte og hvilken der blev efterladt på butikshylderne for at samle støv...
Advanced Civilization blev udgivet på PC i 1996 som en troværdig konversion af brætspillet. Det formåede at forblive tro mod originalen og fange stemningen, samtidig med at det gav flere variationer i spillet og inkluderede muligheden for at spille imod computeren. Den mønstrede en ekstremt avanceret AI.
Faser: Spillet var baseret på runder. Hver runde bestod af tretten faser, som alle var linkede til hinanden. På den måde kunne hver af dem påvirke mulige handlinger i den kommende fase. Det følgende kan bruges som en guide til begyndere (ikke desto mindre anbefales det at læse manualen).
Skat: Byer har brug for skatter fra de lokale. Efter opkrævningen placeres de i skattekammeret til senere brug.
Udvidelse: Befolkningsvækst er repræsenteret via 'tokens'. Antallet af 'tokens' der tilføjes til et givent område i denne fase, afhænger af hvor mange 'tokens' der allerede er i området.
Folketælling: Ved en folketælling optæller man civilisationens befolkning. Disse optællinger bestemmer den rækkefølge hvormed de forskellige civilisationer må krydse kortet: civilisationer med en stor befolkning må gå først.
Skibe: En civilisations skibe kan bygges og vedligeholdes af skattekammeret eller ved at bruge 'tokens' på den sektor der bygger skibe. Vedligeholdelsen af skibene er ikke obligatorisk og kan afbrydes i en hvilken som helst runde.
Bevægelse: Den rækkefølge hvormed man kan flytte 'tokens' og skibe er bestemt af folketællingen.
Konflikter: I denne fase er du nødt til at løse de konflikter der opstår ved at en by angribes eller på gruind af overbefolkning i et område der er beboet af flere forskellige civilisationer.
Byer: Du bygger byer, ved at placere seks 'tokens' på et område med en "city mark", eller ved at placere tolv 'tokens' på et område uden en sådan.
Overbefolkning: Hvis antallet af 'tokens' på et område er større end det burde være, skal det reduceres. En reduktion af byer uden støtte vil finde sted i denne fase (en by skal bruge to 'tokens' for at være støttet).
Erhverve handels kort: Der er et kort pr. by, gående fra mindst værdifulde til mere værdifulde varer. Du kan også købe guld i denne fase.
Handel: Nogle kort vil øge værdier af andre kort, der er også mulighed for at bluffe og handle med visse ulykkes-kort.
Ulykker: Ud over de erhvervede varer, indeholder hver af de ni kortstakke også ulykkes-kort. I denne fase finder ulykker sted (pirateri, vulkaner i udbrud, hungersnød, etc.).
Civilisations kort: I denne fase erhverver du civilisations kort, som giver forskellige fordele til civilisationen og som også giver points til dens fremskridts-level. Du skal bruge et vist antal kort og en vis fremskridts-level, for at kunne fortsætte til den næste æra.
Succes punkter Det er her at advancement til en ny æra finder sted.
Spillets primære formål er anderledes end det man finder ved de fleste strategi spil: det handler om fremskridt, ikke om at erobre. I dette spils verden, ville invasioner være uden formål og dømt til at fejle. Du kan kun vinde ved at skifte imellem handel, fremskridt og en sikring af hjemlandene; og det er overhovedet ikke let at vinde.
Spillet er fremragende på alle punkter: handelsprocessen er kompleks, kampene er simple, og der er ting som fremskridt, befolkningsvækst etc. Man kunne måske endda kalde spillets grafik smuk. Men der hvor spillet virkelig excellerer er ikke i disse små features, men i dets strikse regler og usikkerhedsprincippet: dit imperie kan falde inden for en enkelt runde, men det kan rejse sig fra asken i en anden runde. Du er nødt til at forudsige det og være forberedt.
Nogle vil måske kalde det unødvendigt svært; Jeg kalder det perfektion.