Download Aaargh!

Aargh! Et kæmpe monster er på vej hen for at smadre vores by, i sin søgen efter de pizzastykker og frugter vi har gemt...

De fleste spil placerer dig i rollen som den gode helt, der skal beskytte verden, redde princessen eller lignende ærefulde gerninger. Få er de spil, der opmuntrer dig til at svælge i dine mest morderiske og mørke længsler! Det er en skam, fordi stillet over for muligheden for at bytte side, griber de fleste spil gladeligt chancen. Bare se på Dungeon Keeper I og II. Det var egentlig ikke et særligt godt strategi spil, kampdelen var ret sørgelig og selve missionerne føltes som et tutorial helt op til de sidste baner og alligevel er det et spil de fleste ser tilbage på med stor glæde. Det kan kun skyldes det faktum at man for en gangs skyld fik lov til at sprede noget lemlæstelse og destruktion bare for morskabens skyld.

Rampage var selvfølgelig meget sjovt, jeg kender ingen spillere der ikke ser det som et godt spil. I min ungdom smed jeg mange mønter i arcade versionen og sikrede mig også en version da det kom til hjemme computeren. Jeg bruger stadig en middagspause i ny og næ på at banke mine monster kollegaer ned fra bygninger. Ligesom Rampage, giver Aargh dig muligheden for at smadre ting, æde folk og generelt opføre dig som et kæmpe monster. Der findes ikke mange spil der kan tilfredsstille disse lyster, Rampage er et indlysende eksempel, Movie Monsters til C64 var et andet, og den fortræffelige War of the Monsters til PS2 er det nyeste eksempel jeg kan komme på. Alle disse spil er meget sjove og det er Aargh også.

Aargh giver dig et slags 3D landskab hvor du kan bevæge dig rundt, tillader dig at gå indad og udad på skærmen i stedet for op og ned som i Rampage. Målet i spillet er at ødelægge alle bygningerne, hvilket giver dig adgang til den næste level. Du kan vælge imellem to monstre, en kæmpe trold eller en kæmpe øgle. De har tilsyneladende begge de samme evner, så valget er udelukkende æstetisk. De kan begge slå i alle retninger inklusiv op og ned og kan også spy ild, dette kræver dog lidt genopladning bagefter. Efterhånden som du smadrer bygninger vil de skræmte indbyggere vælte ud og spredes over skærmen. Ved at baske dem, kan du snuppe dem og æde dem, du kan også finde mad og monster æg inde i bygningerne. At æde hvadsomhelst booster din energi, hvilket aldrig er en dårlig ting. Jeg kunne godt lide den måde visse baner var udsmykket med statuer af det ene eller det andet monster, måske i et forsøg på at formilde dem, hvilket tydeligvis ikke har virket.

Hvor Rampage var rimelig let, er Aargh det ikke! Den mest dødbringende fjende du vil møde er katapulten. Den slynger sten på dig som kan gøre stor skade og hvis du ikke tager dig af den rimeligt kvikt, så holder du ikke længe. Du vil på irriterende vis kæmpe en del med at placere dig korrekt så du kan få et slag ind og den flytter sig en del rundt omkring, hvilket gør det svært at smadre den. Når den er smadret er du tilgengæld rimeligt frit stillet til at smadre beboerne i fred. Flyvende ting der muligvis er hvepse eller bier angriber dig, såvel som noget der ligner en ild-skidende måge, men de kan ikke stille noget op imod en god ildkugle. Du kan spille med to spillere, hvilket et ret sjovt i et stykke tid, men det kan ikke måle sig med Rampage, hvis jeg skal være helt ærlig. Det kan betale sig at spille med to spillere selv hvis du er alene, fordi modstanderne så deler deres angreb op imellem de to monstre, og det virker ikke som om der er ekstra fjender.

Hvordan skal dette spil bedømmes? Tjae, med hensyn til grafikken viser det sin alder, men alt er klart og ikke for belastende for øjnene. Lydene fra PC højttaleren er irriterende, men når du først er kommet lidt ind i spillet er der langt imellem dem så det er ikke ligefrem verdens ende. Det er et udfordrende spil, selv trænede by-trampere vil kæmpe med at komme videre, men det er ret sjovt til en lille kaffepause. Det er et spil værd, især hvis du er til denne genre, og selvom det ikke kommer til at bytte plads med Rampage på min harddisk er det alligevel sjovt at se hvor langt man kan komme. Et sidste punkt, spillet giver dig tre forskellige kontrol muligheder: Keyboard, Joystik og mus. Jeg var ret overrasket over at se muligheden for musestyring og efter at have prøvet keyboardet først, fandt jeg hurtigt ud af at musen fungerede langt mere intuitivt når man først vænnede sig til det.

Teknisk bemærkning: Selvom det muligvis er muligt at køre det i DOSBox, lykkedes det ikke for mig og jeg måtte køre det i ren DOS, hvor det så også kørte perfekt (Win98).