Som bejlere til den sexede Croc-babe Daisy, er Punk og Funk Croc helt klart de sejeste karakterer du kan spille i det nuttede puzzle spil Cool Croc Twins. I det spillemaskine-lignende spil, skal du gennemføre skærm efter skærm og bane efter bane, for at få fat i pigen. Hop, slå og få fat i opgraderinger, hurtigere end din modstander kan, når du spiller i two player mode.
Hver bane kan gennemføres ved at tænde alle pærene. Dette opnås, ved at ramme dem med dit hoved. Hvis en pære rammes tre gange, lyser den helt op og når alle pærer gør dét, så kan du hoppe videre til næste bane og gøre det samme. Nogle af pærene på de senere baner er usynlige. En række vægge, klodser og forhindringer danner ruten til disse pærer, som du følger ved at bruge en af de tre kontrol-metoder (med klokken, mod klokken og hoppe). Bevægelserne er spejlvendte hvis du går på hovedet og tyngdekraften betyder ikke noget i dette spil. I two player mode har hver pære en sektion til hver spiller så Punk og Funk må skynde sig at få tændt deres egen halvdel af pærene.
Synes du ikke det lyder tillokkende? Du skal ikke undervurdere det; fra det øjeblik du starter spillet er det meget sofistikeret; den nuttede intro med de gode SoundBlaster melodier, de søde croc's, Daisy... Jeg garanterer øjeblikkelig afhængighed når du spiller i two player mode! Hvis du ikke har en ven du kan spille med kan computeren tage over...
En return-code til de individuelle baner vises smart nok hver gang du gennemfører en af dem. Du kan således altid vende tilbage til den bane du kom til sidst.
Konklusion:
Et ekstraordinært nuttet spil der yder sit bedste. Det spilles bedst i two player mode.