Tænk på football med australske regler, tilføj våben, fjern dommerne og så har du dette spil! Blodet flyder, sværd suser igennem luften og bomber bliver kastet. Ikke ligefrem noget familiespil...
På banen er der to hold, der simpelt hen bare prøver at få bolden i modstanderens mål. For at stoppe modstanderen fra at gøre dét, kan du enten tackle eller bruge sværd, skjolde, bomber eller kaniner (!) etc. Kontrollen er meget simpel. En tast for at skifte spiller (eller slagter) og en for at få ham til at gøre noget, som f.eks at kaste bolden eller tackle.
Det er let at komme i gang, du skal bare konfigurere dit joystick og vælge "League", "Unfriendly" eller "Knockout". Du kan også bruge keyboard hvis du ikke har et joystick (de forudvalgte taster vises endda i starten). Vælg et hold og en sværhedsgrad, så smides du direkte ind i handlingen på banen. Det er godt, for det tager ikke mere end et par sekunder at komme igang med at spille, men det er måske også spillets svage side, for det bliver ikke mere avanceret end det her.
Musik og grafik ligger på niveau med andre sportsspil fra 1993, uden rigtigt at imponere på noget tidspunkt. Du kan nok se ud fra denne korte anmeldelse, at der ikke er særlig mange aspekter i dette spil at skrive om. Det er sjovt for en tid, men varer nok ikke en hel aften.