Brutal: Paws of fury REMIX er en Windows remake fra 2000 af den originale Brutal: Paws of fury, lavet af en fan af spillet.
Brutal: Paws of Fury er en Mortal Kombat klon lavet af Gametek i 1995. Den er helt på højde med Mortal Kombat og har en god portion udfordringer og sjov.
Dhalai Llama har lavet en kampsport-skole. Du skal arbejde dig op i rang og til sidst kæmpe med Dhalai Llama selv.
Der er mange forskellige kæmpere at vælge imellem, alle dyr, hvilket giver spillet sådan en oversød atmosfære. Baghjul til Mortal Kombat. Det bliver vist ikke noget problem at finde et favoritdyr at kæmpe med. Du kan vælge imellem harer, løver, ræve og endda Haner.
Grafikken i spillet er fantastisk og giver spillet et perfekt tegneserie-agtigt udtryk. Hver karakter kæmper oprejst og har sin egen måde at kæmpe på, hver af dem meget sjove. Efter hver kamp lærer din karakter en ny speciel bevægelse der gør spillet lidt lettere. Karaktererne har seks hovedangreb og et par special bevægelser. Disse bevægelser er heldigvis ikke svære at lave.
Gameplayet er knaldhård action i fuld fart, så nogen gange er det lidt svært at følge med din modstander.
Musikken er god, men ret gennemsnitlig for genren. Helt sikkert et spil du skal checke ud!
Vigtigt!
Hvis du bliver spurgt vedrørende at skifte til opløsningen 640x480, så sørg for at trykke den rigtige tast. Hvis du trykker en anden, så stopper spillet. Beta 2 updateringen (se Ekstras boksen) giver nye bevægelser og special effects.
Screenshots takket være http://brutal.harmlesslion.com