Historien om den Drullianske krig imod Skynet Titan fortsætter. Det er et perfekt tidspunkt til et lille resumé: I den første del af Battle Isle blev du rekrutteret af den Drullianske hær til at lede deres styrker imod den rasende super computer Skynet Titan. Takket være dit store lederskab, var Drullerne i stand til at vinde over maskinen, men krigen var ikke ovre enddnu. Skynets ørken fæstning var stadig en stor trussel, så du ledte dine tropper ind i den første ekspansion og overtog så de sidste outposts. Samtidig med sejren over det sidste hovedkvarter, kom også den bratte opvågen. Skynet Titans primære enhed var der ikke. Drullerne opdagede for sent, at Skynet havde trukket sig tilbage til nogle gigantiske fæstninger bygget på Chromos' måne. Det er nu din opgave at tage en lille special-enhed med til månens klippefulde overflade for at bekæmpe jeres nemesis, men vær forsigtig, denne gang er han bedre forberedt.
Hvis du er bekendt med Battle Isle vil du øjeblikketligt føle dig hjemme med The Moon of Chromos. Interfacet er det samme med de fordele og ulemper det nu giver. Skærmen er opdelt i to dele. Den ene halvdel er dit kamp interface, imens den anden halvdel viser din modstanders (kan være computer eller menneske i et hot-seat spil) handlinger. Det er en af styrkerne ved kampsystemet der er unikt ved Battle Isle serien. Imens du flytter dine enheder, kan fjenden angribe med sine. Når begge har udført deres handlinger, byttes der om, så du kan angribe med dine enheder, imens fjenden kan flytte rundt på sine. På denne måde er der ikke den traditionelle ventetid, man normalt forventer i et tur-baseret strategi spil.
Gameplayet har som sagt ikke ændret sig, men det har alt det andet. De strålende grønne og farverige brune farver fra skovene og ørkenerne er blevet erstattet af den uvenlige månes grå kraterfyldte overflade og en dæmonisk rød farve fra de mange lavastrømme. Skynet Titans gigantiske infrastruktur får dette sære sted til at se endnu mere farligt ud.
Eftersom du nu kæmper på fjendtlig grund, ville det være nyttesløst at anvende konventionelle metoder. Du er til denne misison blevet udstyret med et helt nyt sæt enheder. Mange af dem vil minde om de gamle, men næsten hver eneste af dem har nogle modifikationer der gør at de kan kæmpe i dette ingenmandsland. Din ranger enhed, der før kunne angribe fjender indenfor to felter kan nu angribe indenfor tre felter. Det er så bare ærgeligt at den nye ranger ikke kan forsvare sig imod enheder på et felts afstand. Der er også nogle fuldstændigt nye enheder som f.eks let artilleri og den utrolige kommando tank, der fylder to (!) felter. Andre nyheder er base forstærkninger og våbentårne.
The Moon of Chromos er Add-on nummer to til den berømte Battle Isle og den behøver, som den første, ikke det originale spil for at køre. Hvor ørken konflikten ikke er meget mere end en level opgradering, så fortjener Data Disk II virkeligt at blive betragtet som et selvstændigt spil. Det er også derfor det er kendt under navnet Battle Isle '93. Alle der kunne lide den originale vil ikke blive skuffet over dette her spil. Takket være de nye enheder, de meget gode kort og den sjove multiplayer skulle du nok være beskæftiget i et stykke tid. Hav det sjovt!