I 1989, bare et år efter at (firmaet) KOEI blev født, ramte Bandit Kings of Ancient China markedet og startede en strategi revolution. Interfacet skulle siden blive til rygraden i andre efterfølgende KOEI strategi spil. Spillet er måske et af de mest detaljerede i denne genre. For at vinde, er du nødt til at bygge en stærk hær hvormed du kan erobre nabo-regionerne, men på samme tid skal du sikre at din befolkning trives.
Hele spillet styres via keyboard kommandoer. Selvom det nok vil virke svært i starten, vil du hurtigt vænne dig til kontrollen. Det fungerer grundlæggende på den måde at du indtaster et tal og trykker Enter. Hvis du har indtastet den forkerte kommando, presser du bare Enter en til gang (uden at give nye ordrer), så vil den gå et step tilbage. Ved at trykke Enter, kan du også se hvilke kommandoer der lige nu er til rådighed.
Det der adskiller dette spil fra mange andre spil i denne genre er, at du ikke vinder ved at være den eneste hersker, men derimod ved at fange den forbryderiske Imperial Minister of War, Gao Qui. Når dette mål er nået, ender spillet.
Spillet er delt op i fire forskellige scenarier og du kan vælge imellem forskellige helte til at spille hver af dem. Det gør at man får lyst til at spille det igen flere gange, da hver helt er forskellig fra de andre, både i forhold til startposition og magt.
Det første du skal gøre er at slå dig ned i en region og begynde at forberede dig på krig. Du er nødt til at rekruttere mænd og andre helte, gå på jagt efter mad og pelse, samle guld og metal, lave våben og pleje dine regioner efter bedste evne. Der er også en masse politiske sager du er nødt til at kontrollere. At finde allierede er måske den vigtigste af dem, men hvis du ikke behandler dine allierede ordentligt, vil de måske forlade dig når du har allermest brug for dem. Dette spil viser dig virkeligt værdien af at have loyale generaler i kampens hede.
Engang imellem vil du være nødt til at gå i krig og som i resten af spillet styres dette via keyboardet. Før slaget begynder skal du positionere dine tropper. Du vil bemærke at nogle af felterne på kortet er nummererede. Du kan kun placere dine tropper på disse felter. Med hensyn til selve kamp-fasen, så flytter du dine tropper med det numeriske tastatur og bruger tasten 0 (nul) som bekræftelse.
Bandit Kings of Ancient China er et strategi spil i fuld fart der vil presse enhver hardcore strategi spiller til grænsen. Du får brug for alle dine evner for at vinde. Det er et spil jeg vil anbefale til veteraner af denne genre. Nybegyndere kan også give det et forsøg, men vil nok bliver frustrerede over kontrollen og det faktum at man skal styre alting selv.
Spillet understøtter også multiplayer for op til syv spillere.
Tekniske noter:
Jeg var ude af stand til at få lyd eller musik i DOSBox, hvilket virkelig var nedtur.