Er du klar til at være en "Gud" i en verden fyldt med bittesmå mennesker uden hår? Hvis dit svar er "ja", så kom nærmere og test dine guddommelige evner i dette syrede spil kaldet Baldies.
Dit mål er simpelt: Du skal bare lede de små skaldede mennesker imod deres "onde" ærkefjender, de behårede. Med dig som dommer over deres skæbne, vil de kæmpe en næsten endeløs kamp der kun kan ende i den totale udslettelse af den ene race. Spillet er fordelt ud over mange forskellige levels, med adskillige typer terræn, fra græsarealer til vulkanisk. Der skal du avle dine små skaldede venner for at hæve deres befolknings-antal så meget at de kan overmande deres fjender.
Spillets koncept minder mig om en "myre-farm", primært fordi de er organiserede i klasser og afhængigt af deres klasse, har de forskellige opgaver. Disse klasser er: arbejdere, byggere, soldater og forskere. Inde i et hus vil arbejderne avle, byggerne vil upgradere og vedligeholde huset, soldaterne vil lave ammunition og forskerne vil researche teknologier der kan hjælpe i kampen mod fjenderne. Udenfor vil arbejderne samle en arbejdsstyrke til at lave specielle ting, som f.eks at grave en voldgrav; byggere vil samle en bygge-styrke der kan opgradere eller lave nye huse; soldaterne vil bruge ammunition til at dræbe de hårede; og forskerne vil aflevere nye opfindelser som f.eks landminer.
Kontrollen er let, idet den er baseret på at man flytter pointeren rundt med musen og klikker på ikonerne på skærmen. Der er fire ikoner, der gør at du kan knytte en af de skaldede til en af de fire klasser. De to andre ikoner er et flag du kan placere hvor du vil have et nyt hus og en hånd hvormed du kan samle en skaldet op og trække ham hen hvor du vil.
Du kan også klikke på huse eller træer der hører til din side. Det vil "åbne" huset eller træet og vise dig hvad dem indeni laver. I træer producerer de skaldede ikke noget; et træ er en bonus for dem, for det booster deres motivation og behændighed.
Når du har bygget tre huse og har en stor nok arbejdsstyrke, vil der dukke et nyt ikon op, der repræsenterer en skovel. Det gør at du kan skifte terræn. Når du har fire huse vil det sidste ikon dukke op, det ikon der hedder "gold-wings"; det er et meget smart værktøj, for det giver dig mulighed for at vælge en gruppe af skaldede, der vil modtage vinger og du kan vælge et sted hvor disse bevingede fyre skal lande. Det kan f.eks bruges til at sende en stor gruppe soldater til en fjendes hus for at ødelægge det eller for at overtage det.
Grafikken vises med 256 farver, i en opløsning på 640x480. Effekterne som regn og skyernes skygger er behagelige og en velkommen tilføjelse. Lyden er ikke det mest værdifulde i dette spil, men de opfylder deres formål.
Der er mulighed for at køre spillet i netværk, ved at køre "baldnet.exe" filen i stedet for den normale "baldies.exe".
Jeg giver spillet 4 for indhold, playability og originalitet.
Noter vedrørende installation: Når du har udpakket filerne, så kør "setup.exe" filen; det anbefales at svare nej når den spørger om den skal installere DirectX, for det er en gammel version af den. Installationen vil lave en "baldies.bal" fil, hvor stien til spillet er lagret. Hvis du nogensinde flytter spillet til en anden folder, så husk at rette i den fil. Du skal lade de originale udpakkede filer være hvor de er, efter installationen, da spillet ellers ikke vil virke!