Autoduel er et unikt spil. Det er en blanding af RPG og bilspil og er baseret på brætspillet Car Wars. På PC'en behøver du dog kun være en person for at spille det. Når du starter med at spille Autoduel skaber du en chauffør. Du kan vælge hvor mange points du vil have inden for de tre evner: køre-, mekanik- og skydeevne. Hver af disse evner vil hjælpe dig på din mission.
Når du har skabt din chauffør, kan du fortsætte ind i den efterkrigs-hærgede Autoduel verden. Du kan så gøre hvad du vil, om det så er at skabe en bil, eller kæmpe i arenaen for berømmelse og penge. Din chauffør kan værne om sit liv ved at skabe en klon eller ved at beskytte sig med panser. Selv de bedst beskyttede chauffører kan dog dø, enten ved kampe i arenaen eller ved at blive smadret af de lovløse der hærger vejene i Autoduel.
Du vil bruge det meste af din tid i Autoduel i din specialbyggede bil. Du kan lave din bil til hvad som helst du måtte drømme om: en luksusbil med maskingevær og heftige raketter, eller du kan endda lave en lastbil med flammekaster og røgslør monteret på bagsiden. Uanset hvad du vælger kan du gøre din bil bedre, ved at købe våben, ammunition, panser plader, kraftværk, affjedring og sågar dæk. Du kan parkere din bil i garagen, mod betaling, og så gå ud og købe en ny bil.
Bjærgning er en af de ting der gør Autoduel unikt. Når du har smadret en lovløs eller en arena kæmper, kan du stige ud af din bil og bjærge våben og dele fra hans/hendes bil. Bjærgede dele kan sælges i bjærgnings-butikker der er placeret i de fleste byer. Hvis du ikke har spillet Autoduel skulle du tage at downloade det nu. Jeg garanterer dig at det er værd at downloade. Du vil bruge timer på at prøve at gennemskue hvad det ultimate mål med spillet er.