I dette spil har du rollen som en voldelig fredsmægler, der prøver at skabe stabilitet i lande hvor regimet har undergået store forandringer. Det er ikke nogen hemmelighed at spillet er inspireret af forskellige socialistiske regimers kollaps og endda af en blodig borgerkrig, som du prøver at forhinder (ved at dræbe, ødelægge etc. forskellige militære installationer og styrker).
Når du kører Ashes filen, vil du se en ret imponerende intro, der forklarer den desperate situation de forskellige lande er i. Denne intro er grafisk meget flot lavet og giver dig høje forventninger (du bliver desværre skuffet senere). Lyden i introen er ikke dårlig, men vil på et tidspunkt gå dig på nerverne, godtnok med et formål. Du vil høre en imitation af sirener og et ubehageligt soundtrack. Men det vil som sagt gå dig på nerverne.
Derefter begynder spillet. Du ser et kort over de lande der er i denne desperate situation og du er nødt til at starte din mission i et område op til grænsen. Det vælger du selv. Forskellige funktionstaster (F2-F10) viser dig forskellige informationer og du kan også klikke på ikonerne i bunden af kortet for at se terrænet (men ikke noget videre imponerende). Med forskellige tal-taster (1-9) vil du få nogle flere informationer om missionen og vil også få adgang til visse menuer eller udføre handlinger som f.eks at hoppe ud af flyet med faldskærm. Du bevæger dig ved hjælp af både keyboard og mus/joystick (alt efter hvad du nu har valgt). Men du skal bruge dit input-device og keyboardet ( <- langsommere/bagud; -> hurtigere/fremad).
Nu starter missionen så. Du får noget kantet 3D wannabe grafik og kontrollerne vil ryge forbi så hurtigt at du næsten vil være ud af stand til at bevæge dig! Du får brug for en kombination af taster og enten mus eller joystick (hvad du nu vælger) til at bevæge dig rundt og skyde fjenderne. Der er en lille radar skærm i bunden, men den hjælper egentlig ikke rigtigt. Målene vil enten være i luften eller på land og du skal destruere dem for at pacificere området (og uret tikker). Det er virkeligt svært at lære kontrollen af spillet. Hvis du styrter ned eller springer ud med faldskærm, kan du vælge et andet destruktivt apperat (en tank foreksempel), men kontrollen er er stadigvæk den samme. Eneste forskeler at du vil være mere udast i forhold til angreb fra luften. Der er nogle stationere strukturer du skal ødelægge og du skal komme hen til dem først (hvilket ikke altid er let).
Simpelt stillet op, så har dette spil en masse action (mest i FPS stil), men kommandoerne er så dårlige at du næppe kan leve med dem og det er ikke nogen god anbefaling. Hvis du skulle få tjek på dem, bliver det spilbart (men stadig ikke værd at bruge tid på).
Grafikken lever lige akkurat op til sin tidsperiode (men ligger i den nederste halvdel af skalaen), lyden er gennemsnitlig og gameplayet er simpelt hen kriminelt dårligt!
Spillet fortjener ikke mere end 2, selvom introen vil narre dig til at tro du lige har startet et godt spil!