Du er en strømer - nybegynder, der følger i din faders fodspor. Den gamle var en pokkers god strømer og grunden til at du søgte ind i styrken til at starte med. Der er bare ét problem; en nat blev han slået ihjel og sagen blev aldrig opklaret. Du er egentlig ikke ude på at opklare din faders mord, men du støder tilfældigt på nogle spor der får dig til at ændre dine priorteter.
Du skal knalde en gruppe våbensmuglere og være virkelig forsigtig i processen. Det er ikke nok bare at finde dem, du skal også holde dig i live - og du må ikke fejle, ellers bliver du degraderet til nattevagt og så er du ikke til nogen nytte mere!
I min bog er det her spil en ren 5'er.
Jeg synes man kan kalde dette spil for en simulation af det virkelige liv. OK, der er brugt meget fantasi, men spillet prøver at være så realistisk som muligt! Hvis du glemmer at tømme din pistol før du renser den - bliver du skudt i hovedet; du skal altid kalde efter back-up, tænke først, handling bagefter, altid være klar, holde løbende radiokontakt, bruge korrekte procedurer... du forstår nok hvad jeg mener.