Jeg må indrømme, at jeg aldrig før havde spillet Blood 3D før jeg besluttede at anmelde det for Abandonia. Jeg må også indrømme at jeg aldrig har været den store fan af skydespil, idet jeg kun finder dem en udfordring den første gang jeg spiller dem. Derefter mister jeg fuldstændigt interessen i dem! (hvis du har spillet et, har du spillet dem alle...).
Men, Blood er anderledes! Jeg elsker simpelt hen dette spil!
Du spiller rollen som Caleb, en vampyr med et attitude-problem, der lige er genopstået fra de døde. For at holde dig i live, er du nødt til at slås med forskellige monstre, som f.eks økse-svingende zombier og spøgelser bevæbnet med maskingeværer, og æde deres hjerter for at få mere livs-energi.
Grafikken i spillet er i sandhed fremragende for tiden (kig på detaljerne i sceneriet) og musikken forstærker spillets følelse: mørkt, faretruende og syret. Hvis du til dette tilføjer ekstremt voldelige våben (som dobbelt rocket launchers!), udfordrende kort og masser af hemmeligheder at opdage, så har du ingredienserne til et genialt 3D skydespil. Men, en sand legende har brug for noget mere til at forfine smagen. Blood bruger, ligesom Duke Nukem 3D, billige one-liners til at opnå dette og tro mig, det virker!
Hvis du kan lide spil hvor de eneste regler er at skabe så meget ravage som muligt og grine højt imens som om du er fuldstændig sindsyg (både i spillet og i virkeligheden) så er du kommet til det rette sted! Dette er spillet for dig! Blod-fest når det er bedst!
Tips til at køre spillet:
En bruger har fortalt os at du kan køre spillet i en høj opløsning, med gode ydelses-resultater, hvis du bruger Ken Silvermans patch, som du kan finde på denne side .