Har du nogensinde drømt om at være en superhelt? Drømt om at hoppe på den skumle fyr og redde skønjomfruen nu du er i gang? Så kunne dette spil være noget for dig. Du vil spille en virkelig berømt helt i denne her. Ja, virkelig berømt, for vi kender alle denne helt fra Marvels støbeske; manden der blev bidt af en radioaktiv edderkop og forandrede sig til en af de sejeste superhelte til dato: the Amazing Spider-Man.
Da spillet starter er Spidermans kæreste, Mary Jane, i problemer da hun bliver kidnappet af den onde Mysterio der tager hende med til hans skjulested, Rockwell Studios. Spiderman er selvfølgelig lige i hælene på ham. Du skal nu indtage rollen som Spiderman og guide ham igennem hans hidtil farligste eventyr! Du bliver nødt til at følge Mysterio dybt ind i hans hule, for at befri Mary Jane.
Hvad kan Spiderman så forvente sig dernede? Mest af alt en masse opgaver. Du vil faktisk løse forskellige opgaver hele vejen igennem spillet; prøve at nå den knap, at komme over den kløft eller forbi det der monster. Disse opgaver kan være svære udfordringer, men de fleste er ikke så slemme endda; jeg syntes de var sjove!
Spiderman har heldigvis nogle evner til at hjælpe sig. Hans mest pålidelige egenskab er evnen til at kaste spind. Det kan du bruge til at svinge fra overflade til overflade, aktivere kontakter eller binde monstre. Du skal dog passe på! Monstre der er bundet på denne måde kan stadigvæk skade dig og hvis du bare ignorerer dem bagefter, vil din superhelt dø hurtigere end en flue i et edderkoppespind. Spiderman kan også gå på vægge og endda på lofte (hvilket kan se skægt ud nogengange). Men igen skal du passe på! Nogle overflader er for svære at holde fast i - selv for Spiderman og du har ikke lyst til at se ham falde ned i et brændende hul, vel?
Hvis du ikke vil have Spinderen til at falde ned i det hul, er du nødt til at vide noget om hvordan du bevæger ham rundt. Jeg syntes kontrollen var rimelig let at gå til: Venstre og Højre for at bevæge ham, Space og en retning (også diagonalt) for at skyde et spind og op for at bevæge sig, ja altså... op! Det vil tage lidt tid at vænne sig til hvordan Spiderman opfører sig, men der er ingen grund til bekymring, du vil svinge dig rundt i løbet af ingen tid!
Spidermans eventyr sender ham hele vejen igennem Rockwell Studios og han kommer selvfølgelig til skade en gang imellem. Men det skal vores helt ikke frygte, for der er rum i området, hvor han kan genvinde sine kræfter og gemme sin position. Du genkender disse rum ved at se efter et stort klappetræ og et blåt blinkende gulv. Du genvinder energi ved at stå på gulvet og du gemmer din position ved at kravle op på brædtet så det klapper i.
Amazing Spider-Man er desværre ikke særlig bemærkelsesværdig når det kommer til grafikken. Grafikken i spillet er ikke noget særligt, men for at være fair, så er den nu heller ikke dårlig. Lydene er heller ikke noget særligt. Musikken var bedre end jeg havde forventet. Men, som det altid er med PC højttaleren, så bliver det irriterende efter et stykke tid.
En sørgelig ting er at spillet af en eller anden grund ikke gemmer din position til næste gang du spiller. De scores jeg lavede blev ikke gemt og det gjorde den level jeg var kommet til heller ikke. Hver gang jeg startede spillet, måtte jeg starte helt forfra. Virkelig en skam.
Men hvad venter du på? Mary Jane har brug for din hjælp! Skynd dig Spiderman, klik på download knappen og kom i gang med at bekæmpe Mysterio!